Når man drager afsted på messer, er det med det formål at udbrede kendskabet til ens virksomhed og tiltrække relevante aktørers opmærksomhed. For at kunne realisere dette mål, er det vigtigt, at man får skabt de helt rette rammer, hvor ens besøgende kan blive inspireret og få dækket deres nysgerrighed. Og det er her at de vigtige foldevægge kommer ind i billedet! De gør det nemlig muligt for dig at inddele og indrette din messestand, så dine besøgende får den perfekte rejse rundt i standen. Afhængig af den plads, du har fået stillet til rådighed, samt din forretnings behov og ambitioner, vil antallet af foldevægge, du har brug for, variere.
Indret din stand i zoner
Den er normalvis ganske sparsom den plads, man får tildelt til at opstille sin messestand. Derfor kan det være en rigtig god ide at overveje, hvordan man udnytter den sparsomme plads bedst muligt. Med flotte, solide foldevægge bliver det nemmere at inddele og indrette standen og således udnytte hver en m2. Standen kommer til at virke mere overskuelig for de besøgende, som derfor hurtigere kan danne sig et overblik over de vigtigste budskaber, som jeres forretning ønsker at formidle.
Du kan med fordel vælge at disponere standen i zoner og på den måde planlægge en inspirerende og informativ rejse gennem standen for jeres besøgende. Hver zone tjener et forskelligt formål og bør opfordre til forskellige aktiviteter, samt udtrykke forskellige budskaber.
Inden du sætter din stand op med dine nyindkøbte foldevægge, bør du overveje følgende:
- Hvor ønsker du at byde dine gæster velkommen?
- Hvis du har et produkt, hvor kan gæsten prøve dit produkt?
- Hvor samler du lead-info?
- Hvad skal være det sidste, dine gæster ser?
Husk dog, at langt fra alle gæster er ens og de har derfor heller ikke behov for den samme rejse.
Det skal du være opmærksom på
Dit udstillingssystem skal være let og fleksibelt, så du nemt kan transportere det og bygge nyt fra gang til gang. Ikke hver messe tjener det samme formål – nogle kan være med henblik på at tiltrække nye kunder, andre nye medarbejdere. Derfor er det vigtigt, at du på en hurtig og enkel måde har mulighed for at udnytte foldevæggene på forskellig vis og således bygge nye systemer afhængig af den pågældende messe, event og udstilling.