Den perfekte messestand understøtter dine mål, skaffer dig kvalificerede leads og øger din omsætning. Det er det, vi alle går og drømmer om, men hvordan opnår vi dette i virkeligheden? For at opnå mærkbare resultater, er det først og fremmest vigtigt, at man kommer godt fra start og tager sig den nødvendige tid til at gøre sit forarbejde ordentligt.

Sådan skaber du den perfekte messeoplevelse for dine gæster

  • Skab en strategisk plan
  • Skil dig ud fra mængden
  • Giv dine besøgende en reminder

Skab en strategisk plan

Formålet er at synliggøre jeres virksomhed, så de besøgende får et indblik i: hvem I er, hvad I gør og hvad I står for. Derfor er det vigtigt, at I forinden gør jer nogle grundige overvejelser om, hvordan I bedst udtrykker alt dette på en unik og informativ måde, som involverer jeres gæster og knytter jer tættere sammen.

Skil jer ud på den gode måde

Hver gang at jeres virksomhed stiller op til en messe, så kæmper I en hård kamp om de besøgendes gunst. Det er derfor aldrig nogen dårlig ide at have lagt en plan på forhånd og måske endda have et es i ærmet, som får jer til skille jer ud fra konkurrenterne. Det kunne være alt lige fra en konkurrence til et flot visuelt udtryk, som understøtter jeres sag. Eller måske et skævt og uforudsigeligt indslag, som får de besøgende til at huske jer, selv efter de har forladt messen. Uanset, hvad I beslutter jer for, er det vigtigste, at det overordnede udtryk passer til jeres virksomhed som helhed og at kommunikationsformen tilpasses jeres målgruppe.

Giv de besøgende en reminder

Det er vigtigt, at jeres gæster husker jer og jeres virksomhed, selv lang tid efter messebesøget – særligt, hvis det ikke lykkes jer, at få vedkommendes kontaktoplysninger og I dermed ikke har mulighed for at tage den første opsøgende kontakt. Et professionelt visitkort kan i den sammenhæng altid bruges, men sommetider kan det være guld værd at tænke lidt uden for boksen. Hvad med at give den besøgende noget, som han/hun rent faktisk kan bruge i sin dagligdag? Om det er en kuglepen, drikkedunk, tyggegummi eller kalender med jeres logo er underordnet, så længe, at det er noget, som vedkommende vil associere med jeres virksomhed. Husk på, at det altid kan betale sig at bruge tid på at være opfindsomme, så længe, at det ikke sker på bekostning af reel nytteværdi og målgrupperelevans.